Den klassiske villatype  blev især bygget fra slutning af 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet. Villaerne  blev ofte tegnet af 
førende arkitekter som boliger for familier
fra det bedre borgerskab. Udtrykket kan være pompøst og var beregnet på at imponere og udtrykke ejerens status. Villatypen ses ofte hvidpudset og med sort tegltag.

Landhuse er en samlet betegnelse for den type huse, som blev bygget på landet i perioden fra 1700-tallet og frem til ca. 1950 - ofte i bindingsværk, men også i andre materialer og med lokale variationer i byggestil.

Byhuse er en samlet betegnelse for huse, der
blev bygget i de lidt større byer i perioden fra 1800 til 1920. De er ofte i flere plan og udsmykkede med dekorative elementer.

Murermestervillaer er funktionelle, robuste og velbyggede famlilevenlige boliger uden pynt og puds. De blev bygget fra omkring 1915 og  frem til 1960'erne.

Huset er bygget af røde eller gule mursten og har typisk rødt tegltag. Det gør ikke det store væsen af sig, men er håndværksmæssigt veludført og af gode materialer. Undertiden er der hvidmalede skodder - dog mest til pynt.

I et typisk parcelhus fra 1960'erne og 1970'erne o er konstruktionen opbygget af industrielt fremstillede bygningselementer og givet  en skalmur af gule, røde eller hvide mursten. Taget er ofte af eternit og med  lav hældning, vinduerne er store og der er ofte  skydedøre mod haven.

I 90'erne udvikles byggestilen og materialevalg varieres – der eksperimenteres mere og sættes  fokus på individualitet og åbne rum.